Languedoc-Roussillon, Södra Frankrike

Languedoc-Roussillon er især kendt for sin enestående frugtbarhed samt sine meget afvekslende landskaber: en times kørsel og du befinder dig i en helt anden verden.

Landskaberne skifter fra Cevennernes strenge, tætbyggede kæder af bjergrygge opbygget af glimmerskiffer og granit til lavlandets langstrakte, frugtbare sletter. Languedoc er et af verdens største sammenhængende vinområder. Uendelige vinmarker strækker sig milevidt ud i landskabet, der er et væld af frugtplantager, og langs vejene står cypresser og laurbærtræer. Rundt om i landskabet ligger små hyggelige landsbyer enten klistret til en bjergside, i bunden af dalen eller helt øverst oppe, hvor udsigten er enestående. Mod syd rejser det store bjergmassiv Canigou sig majestætisk med sine næsten 3000 m. Ved foden af de østlige Pyrenæer ligger Middelhavet med skønne, lange sandstrande, forrevne klippebugter og stejle skrænter samt små, charmerende fiskerbyer med flotte havnepromenader og farverige gyder.

Regionen er sammensat af områdets to gamle provinser: Languedoc og Roussillon.

Navnet Languedoc stammer fra Sydfrankrigs gamle sprog, langue d’Oc eller langue Occitane. Languedoc var ikke et egentligt afgrænset område, men nærmere et sprogligt område, som omfattede alle de egne i den centrale del af Sydfrankrig, hvor man talte occitansk. Herunder falder departementerne Aude, Gard, Hérault og Lozère. Området strakte sig desuden til Lyon i nord og til Toulouse, som var hovedbyen, i vest.

Den gamle provins Roussillon svarer nogenlunde til regionens sydligste departement Pyrénées-Orientales.

Sammenlignet med de øvrige franske departementer er Pyrénées-Orientales lidt speciel, idet området på grund af sin geografiske beliggenhed tæt på Spanien har været spansk/catalansk indtil 1658. Selv om det efterhånden er længe siden er befolkningen i den franske del af Catalonien uhyre bevidste om kulturen og oprindelsen.

Den sydlige del af regionen er ligeledes kendt som ”Katarernes højborg”.

Katarerne var en religiøs bevægelse, som blev forfulgt af den katolske kirke i det 12. og 13. århundrede, fordi de nægtede at anerkende pavens autoritet. Allerede i 1119 havde kirken vedtaget, at kættere skulle forfølges, overtales eller tvinges til at opgive deres falske tro og om fornødent henrettes. I en længere årrække forsøgte man så med det gode. Man sendte præster og pavelige udsendinge, som prøvede at overtale og overbevise de vildledte. Men intet kunne rokke katarerne. Kirken indledte en lang forfølgende, som varede i mere end 20 år. Tusinder og atter tusinder mistede livet. Mange blev bare i al almindelighed dræbt eller hængt – men adskillige blev brændt levende. Samtidige kilder fortæller, at katarerne sang salmer på vej til bålet. I 1229 var det egentlige korstog endt, og store dele af landet var hærget, men der blev ikke fred. Inkvisitionen overtog herefter opgaven med at opspore katarer og dømme dem til bålet. Borgen Montségur, der ligger på en 1200 m. høj klippe, modstod en 9 måneders lang belejring, inden den blev indtaget i 1244. Borgherrerne beskyttede katarerne under de fortsatte kampe, men i året 1255 faldt den sidste borg, Quéribus, og ikke længe efter var den sidste katar opsporet, fanget og brændt. Hvad enten man kører, går eller cykler i Pyrenæerne i Sydfrankrig, skal man holde øje med bjergtoppene. Her findes enorme kulturelle minder. Imponerende borge, slotte og ruiner vidner om katarernes blodige historie.

I dette hjørne af Frankrig er klimaet subtropisk med milde vintre og tørre, varme somre.

Forår og efterår er mere regnfulde. Den årlige gennemsnitstemperatur er 15 grader. Den gennemsnitlige årlige nedbør er på 500-600 mm – det laveste i Frankrig. Statistisk set kan man regne med 300 solskinstimer om året. Det er et klima, hvor der sagtens kan være 20-25 grader på en solskinsdag i december, og man bader i Middelhavet i oktober måned.